A A A

Slikfabrikken 'Den søde tand'

Matematik|Naturfag|Dansk

Pris:318.00kr

Opbyg jeres egen slikfabrik - bliv iværksætter. Søg dit drømmejob og vær med til at opbygge en produktionsvirksomhed. Lær om reklame, afsætning og 'det der står med småt' på indholdsfortegnelserne.

Leveres med cd indeholdende kopiforlæg, regneark til virksomhedsregnskab mv.

Slikfabrikken - Den søde Tand henvender sig til folkeskolens natur/teknologi-undervisning i 5. - 6. klasse og naturfagsundervisningen i 7. klasse.

I undervisningsforløbet 'Slikfabrikken - Den søde tand' tager vi udgangspunkt i opbygningen og driften af en slikfabrik. Eleverne skal ansøge om ansættelse til forskellige jobfunktioner lige fra produktionsmedarbejdere og regnskabsansvarlig til reklametegnere og slagschef.

Undervisningsforløbet søger samtidig at formidle handlingskompetence i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger vores tid. Hvordan sikrer vi, at fødevarer er af en ordentlig kvalitet? Hvornår holder vi os sunde? Hvordan påvirker reklamer vores holdninger? Problemstillingerne bearbejdes gennem arbejdet med opbygning og driften af 'Slikfabrikken - Den søde tand'.

En af undervisningsforløbets fornemste opgaver er at være med til at bevidstgøre vores elever som forbrugere. Det sker ved at afdække indholdet af råvarer, farvestoffet mv. i de produkter, eleverne producerer, ved at arbejde med reklamens virkemidler og ved undersøgelse af slik, læskedrikke mv. som eleverne er daglige eller jævnlige forbrugere af.

Filosofien bag undervisningsforløbet er, at vi skaber den bedste undervisning med størst aktivitet, engagement og læring i de forløb, hvor eleverne er aktive medspillere og bidragsydere til undervisningen.

Der er fri kopiret til materialet til undervisningsformål, såfremt institutionen selv har købt materialet.